Om DOK#1

Historien bag DOK#1

 

Idéen til DOK#1 opstod i 2007 hos Linda Leifs og Lone Hagedorn, som savnede en nordjysk platform for udstilling af kunsthåndværk og design af høj kvalitet.

Platformen skulle både være en opsigtsvækkende event for nordjyderne og et salgsforum samt et netværk for de mange kunsthåndværkere og designere, som bor og arbejder i Nordjylland. Foreningen DOK#1 blev stiftet i foråret 2007, og derefter gik det stærkt med at  etablere det første DOK#1-marked, der fandt sted i sensommeren samme år. Siden har DOK#1-markedet fundet sted hvert år i september måned på Toldbod Plads i Aalborg, siden 2009 som et led i mode- og kulturugen Aalborg i Rødt. DOK#1 har desuden siden 2007 været repræsenteret ved Aalborg Cityforenings julemarked på Gl. Torv i Aalborg samt i andre udstillingssammenhænge (påskemarked på Utzon Center, Uldfestival i Saltum m.m.)  

 

Placeringen af DOK #1 er ikke tilfældig. Helt bevidst er valget faldet på Toldbod Plads som markedsplads, fordi stedet signalerer nytænkning og udvikling. Pladsen binder by- og havneliv sammen, og med tiden vil den ligge lige i centrum for havnelivet, musik, arkitektur og gastronomi. Navnet DOK#1 hentyder både til markedets maritime beliggenhed ved Aalborgs havnefront på Toldbods Plads, og til ambitionerne om at blive nummer 1 på feltet – og så er ”DOK” en forkortelse for Design og Kunsthåndværk.

 

Deltagelse på DOK#1 er censureret for at sikre et højt niveau.Blandt udstillerne er de bedste nordjyske kunsthåndværkere såvel som de hotteste navne fra resten af landet og indbudte gæster fra udlandet. Vores ambition er at promovere områdets kunsthåndværkere og samtidig åbne op for de nyeste design-impulser udefra. DOK#1 ser det desuden som sin mission at fremme regionens kreative vækstlag inden for kunsthåndværk og design. 

 

DOK#1 er vokset for hvert år, i ambitioner og omfang - og det fortsætter!

 

DOK#1s første tre år var kendetegnet ved:

DOK#1 2008:

Debutant-marked med en perlerække af danske udstillere og opsigtsvækkende flot markedsføring

 

Se Review 2008

 

DOK#1 2009:

Aktuelt og originalt marked med klima-temaet ”Cool trash”

 

Se Review 2009

 

DOK#1 2010:

Internationalt marked med førende designere, fuld musik og skulpturer i springvandet

 

Se Review 2010

 

 

DOK#1 2011:

Internationalt marked med fortolkning af begrebet ”den røde tråd i godt design.”



BAGGRUND

Lone Hagedorn:
”Vi syntes, at Aalborg og Nordjylland manglede et kunsthåndværkermarked med vægt på kvalitet og originalitet.  Århus og København har lignende markeder, så selvfølgelig skal Aalborg også være med her. Som kunsthåndværker glæder jeg mig til at mødes med kolleger og sammen vise regionens turister, hvad vi formår her i det nordjyske.”

 

FØLG OS

       

NYHEDSBREV

Ja tak, send mig DOK#1 Nyhedsbrev Dette er et påkrævet felt.
Fornavn Dette er et påkrævet felt.
Efternavn Dette er et påkrævet felt.
E-mail Dette er et påkrævet felt.

Indtast bogstaverne vist ovenfor