DOK#1 på Facebook
» English

Nyhedsbrev

Tilmeld

Afmeld

Foreningen DOK#1

Bestyrelsen

Medlemsprofiler

Kontakt

Login

Glemt kodeord?

International exhibitors

Du er her: DOK#1 Presse Aktuel presse presse2010 DOK#1 goes global

 Print denne side

DOK#1 goes global


Så er DOK#1 – Aalborgs marked nummer 1 for kunsthåndværk & design – klar med listen over udstillere til årets marked. Og profilen for markedet 3.-4. september er yderst global, med en rækkevidde fra Shanghai til Schweiz.



DOK#1 er et censureret marked, og årets deltagere er omhyggeligt udvalgt af en dommerkomité bestående af Nina Hobolth, KUNSTEN, galleriejer Kent Wolfsen og keramiker Laila Stenderup. 50 udstillere er sluppet gennem censuren, og niveauet er højt. Udstillerne fordeler sig pænt over forskellige udtryksformer: Glas, keramik, smykker, tekstil og design.

 

Re-design og fornybare materialer

Et fælles og tidstypisk træk for flere udstillere er inspirationen fra genbrug og interessen for miljø og bæredygtighed. Gitte Lacarriere, møbeldesigner med talent for at re-designe stole, skamler m.v. i farverige udgaver, er et eksempel på denne tendens. Glaskunstner Morten Klitgaard, som skaber skulpturel brugskunst af glasaffald, er et andet eksempel. Og tøjdesigner Ingrid Branner er et tredje eksempel, med sine trendy pelse kombineret med skotskternede stofrester, gummi fra cykeldæk og leopardskind.

 

Internationale impulser
De internationale indslag på årets DOK#1 repræsenterer et bredt udvalg af kunstformer. Fra Shanghai kommer designerduoen Debby Haepers & Wendy Saunders, som fremstiller luksuriøse læderaccessories af mærket ”bodybag” – skulpturelle tasker og halskæder vævet af skind. Fra London kommer møbeldesigneren Alex MacMaster, som står bag bl.a. en opsigtsvækkende standerlampe af papirstynde trælameller. Og fra Schweiz kommer designgruppen Cooperation Standard, som i en særudstilling vil vise eksempler på deres skæve og innovative design inden for møbler, lamper, porcelæn og smykker.

 

DOK#1 er en del af Aalborg i Rødt, der i år har temaet ”Bølgelængde”. Aalborgenserne kan se frem til den internationale bølge af design, der vil strømme ind over landsdelen i dagene i september.

 

Billedtekst til foto af ”bodybag”:
DOK#1 byder på et væld af internationalt design – bl.a. luksuriøse læderaccessories af en designerduo fra Shanghai.    

 

Billedtekst til foto af Gitte Lacarriere:
På årets DOK#1 kan man bl.a. møde Gitte Lacarriere og hendes farvestrålende møbler og tilbehør.